lørdag den 11. februar 2012

Sonet 2


Kærlighedens natsværmer



kærligheden gør mig blind

jeg er en natsværmer

med mørkets dybe sind

der sig lyset nærmer



du har flammer som arme

der vækker mig til live

tiltrækkes af din varme

jeg er den jeg ønsker at blive



mit bankende skød

jeg glider ind i flammen

i nat så jeg min død

mine vinger bærer skammen



mine vingers hjerteslag

banker en sidste sommerdag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar