lørdag den 11. februar 2012

Sonet 3


Sandhedens tosomhed



Der var engang sandheden var tom

dengang Gud var død

nu lever vi som om

det var os selv vi snød



hjertet sidder i mit bryst

jeg troen må slippe

enhver kommer til trøst

vi tænker kun på at kneppe



vi skaber evighedens drømme

bliver uddødelige med et barn

mens friheden må rømme

for vi jagter lykken som et skarn



kærlighedens utrættelige længsel

bliver til frihedens fordømte fængsel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar