Vi bevæger os fra skyggeland
frem toner virkeligheden råt
Alt er gråtoner
men jeg drømmer om bomuld
og at ligge på et skrin af dun
Vi elsker på hvide lagner
men skjuler skyggen for os selv
i et herligt lys af umiddelbarhed
hvor er livet skønt
og skæbnen selvvalgt!
Hvad er godt og skidt?
Hvad er sort og hvidt?
Solen skinner og blænder mig
med dens letpåklædte stråler
Jeg ånder i et suk
Regnen falder på min kind
og lettelsens tåre falder fra mit øje
for jeg ser det nu
Alt er midt i en skumringstid
Solen kan skinne
regnen falde
og midt i den danser vi
på en regnbue af sjælens farver
der spreder glans over livets ord
som vi taler
men det som vi siger
gør os hverken mere eller mindre
end det vi gør
Jeg er som månen
hverken halv eller hel
foranderlig og i evig forandring
af mit fysiske legme
der langsomt forgår
mens mine ord flyver
med vinden
og falder mod jorden
i takt med hjertets rytme
for jeg kan være glad
og ulykkelig
på samme tid
alt dette i et enkelt øjeblik
som fortaber sig i tiden
og langsomt går hurtigere
og hurtigere
ungdommen synes evigt
langt herfra
men i os bor mindet
om livets lyksaglighed
i evige barn-aliteter
Hver dag bevæger vi os
fra lys til mørke
i en stund af sol og nat
og sådan bliver det ved
for evigt
hver dag
Jorden kredser om sin aksel
og jeg om min og din
Vi er planetter på stribe
om et fælles univers
Tillykke med livet
du er en ener
vi deler skæbne
tak for det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar