Sorte skæbner

 

Vi taler med splittet tunger

om barndommens lykke

og ungdommens kærligheds kvaler

vi bevægede os ud på et skråplan

da vi troede vi levede for evigt

vi mærker ungdommens pas´se

erfaringernes talte dage, år og årtier

mens nye liv kommer til og forplanter sig i

vores fællesskab i et barnligt øjeblik

mens vi smiler af forventning om nye tider

i en nyere tid

dagene er endnu ikke talte

men udtalte livagtige

døden sniger sig langsomt ind på os

når vi ser nyt blive gammelt

og gammelt blive nyt

det er børnene der ældes

og folk der går bort

kroppens forfald

og de dage der bliver til år

som vi ikke husker

kan vi huske os selv

dem vi var dengang vi dansede om

livets ubarmhjertighed som var den os ukendt

vi troede vi var

men nu er vi i midten af åbenbaringen

af det vi ikke er længere

på en måde dør vi gentagende gange

mens vi skaber os selv

i en ny tid af spildte dage

og mennesker der forsvinder ud af vores liv

og som aldrig kommer tilbage

det er en en tabt tid

og vi er på krigsstien mod alverdens ulykker

omkring os selv

men inden i os findes der endnu mirakler

der gemmer sig som fine perler

der må trækkes op på ny snor

og bøger der må ombindes

fordi de er blevet skrevet om flere gange

vi synger salmer om os selv

og græder tårer for dem der

måtte gå bort alt for tidligt

mens vi strør tryllestøv på himmelen

og trækker nye etiketter på tomme vinflasker

der blev drukket i går

godnathistorier fortælles og er vi heldige

bliver vi lullet i søvn af kommende dage

mens andre lægger blomster på graven

og puster liv i de gamle klude

for danses skal der på min grav!