Sort livsnerve

 

Jeg elsker den sorte dystre puls

brokkende bankende i mit røde bryst

en klump af skøn smerte

der formerer sig på afstand

tættere, nærmere sig selv

i sort hul af lykke

danser jeg på dødens ekko

der taler om mit eget sagn

jeg kan høre dem tale

om mig i en fjern fremtid

jeg kan mærke dem danse

og drikke med mig i gabende tomhed

en frihed af løse minder

der pumper os som speed

vi er ungdommens galde

og spænder ben for de gamle damer

vi fylder os med krudt og sprut

og maler os sorte i ansigtet

vi er blikfang

vi trodser ungdommens snilde

og bevæger os mod yderpunkterne

vi bevæger os som zombier

når vi ikke længere kan gå af dødens druk

vi er legende let i trance

over nyhedens pris

og køber på klods hos bedemanden

mens vi dræber dage med glæde

og livsnyderens talte forspildte

men raske glemsel

kommer over os når vi husker intet

fra igår

vi er galskabens milepæle

der danser rundt om byens rødme

og kysser den i blinde

vi kan ikke se os selv

kun et falmet billede af drømmens spor

der trækker os med rundt om morgendagens komme

der smiler til os på en ny dag

mens vi glemmer de dage der gik