mandag den 12. august 2013

Hvidt lys


 


Solen oplyser fugerne

og optegner mit livsansigt

her kan du se livet jeg har levet



jeg frisætter mig selv og andre

fra ungdommens forbandelse

og frigiver morfiner med mit ord



jeg har sagt jeg elsker dig så mange gange

ordene er slidte men mente



vi ved vi er blevet gamle

når vi begynder at tale kærligt

på en barnlig måde om alting



der findes intet enten og eller

men et sted derefter

som er ved at indhente os

når ting bliver ubetydelige

og mennesker mere værdifulde

når de er i live end når de er døde



men vi husker som svagpissere

hvordan man elsker og tager oprigtigt

fat om hinanden mens vi krammer

om gammelt kød



vi oplever den lille død

tættere på den store død

og livet synes smukkere end nogensinde



jeg er mit kød

og forgængelig i min umiddelbarhed

mens du smiler til mig

og fortæller de samme historier

som så mange gange før



lyset nærmer sig

gud bliver et spørgsmål om tro

og vi tester hinanden når vi

bevæger os fra liv til død



vi ser dagen blive til muld

og mulden til frø

der spirer med grønne blade

som vores børn plukker

når de skal sige farvel til os







vi sir til dem at livet er en leg

og at de skal nyde livet

mens vi trækker det sidste strå og

vejret besværet og fløjter søde sange

om dem vi har kær



vi nærmer os nærdødsoplevelser

når vi drikker et enkelt glas vin

og bliver rund tosset



sådan går der tid med det

og inden vi får set os om

er det hele omme



så på med hatten

og sving den stok

for nye bjerge skal bestiges

mens verden drejer rundt om sig selv

og forgår og arter som os består

for endnu en stund

i en levende krop

som gør et sidste hop

inden den siger stop




Ingen kommentarer:

Send en kommentar