tirsdag den 24. januar 2012

I dag har jeg været i skrivegruppe. Jeg fik skrevet om "Det ensomme Landskab" og " Spillemanden".

Jeg er igang med at skrive sonetter til konkurrencen på det Kgl. Teater. Jeg synes det er en stor udfordring at skrive sonetter. Jeg vil lægge et par ud på bloggen, så følg med. Jeg vil gerne have feedback. Skal det være lykkelig eller ulykkelig kærlighed?. Min bror siger at ulykkelig kærlighed er det mest dramatiske og ville gøre sig bedst på scenen.
   Ser vi for meget happy end i fjernsynet? Eller hvorfor har vi brug for lykkelige slutninger?

torsdag den 19. januar 2012

Velkommen

                                                                         Velkommen til min blog.


Begyndelse der er som om alt starter for første gang. Venter på at det næste digt skriver sig selv. Skriver dagbog og tænker at tiden nærmer sig med hastige trin. Døren åbner aldrig af sig selv. Man må tage del i kulturen for at kunne skabe sig selv og alt det andet der venter i entreen. Lever et liv i evig inspiration og skriver stikord i lange lister. Laver videodagbøger for at forevige min proces for evigt.

Må du blive inspireret!

Med venlig hilsen

Helene